Er du i tvivl om du kan tåle gluten?

Så kan denne artikel fra Newscientist måske kaste lys over emnet.

Monash University i Australien, som er de førende i verden indenfor forskning omkring FODMAPs har gennemført en undersøgelse med glutensensitive testpersoner – altså ikke personer som er diagnosticeret med cøliaki.

59 glutensensitive frivillige har deltaget i undersøgelsen og indtaget 3 forskellige snackbarer, samme slags en uge af gangen.
En af dem indeholdende gluten, en anden indeholdende fruktose og den tredje hverken indeholdende gluten eller fruktose.
Barene har de indtaget uden at vide, hvilken de indtog hvornår.

Undersøgelsen viste, at testpersonerne reagererede på baren indeholdende fruktose, men ingen reaktion havde på den bar, der indeholdt gluten.

Det kan forklare, hvorfor FODMAP diæten kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl om du reagerer på gluten.

O’et i FODMAP står nemlig for Oligosakkarider og er den klasse af kulhydrater, hvor der bl.a. indgår fruktose – som vi finder i rug, hvede og byg, men også i løgplanter som hvidløg, løg og  i den hvide del af forårsløg. Derudover findes det i bælgfrugter som fx. ærter, bønner, linser og kikærter.

Når Oligossakkarider udelukkes af kosten, kan det derfor have en positiv effekt på dit velbefindende.
Husk du kan altid genintroducere en fødevare af gangen efter udelukkelsesperioden.

Du kan læse mere om undersøgelsen her og om FODMAPs her og finde opskrifter uden oligosakkarider her.

Om LowFodmap

Det handler om kulhydrater og om mængder.

FODMAP er forkortelsen for en række kulhydrater, der kan være årsag til irritabel tarm, oppustethed, forstoppelse og fordøjelsesproblemer.

Forkortelsen er engelsk og står for:

F – fermenterbare kulhydrater

O – oligosakkarider  (fruktaner og galaktaner som for eksempel findes i byg, hvede, hvidløg, løg, linser, pistacienødder, porre, rug)

D – disakkarider (laktose, som for eksempel findes i mælk, fløde, is, myseost, mælkechokolade, syrnede mælkeprodukter)

M – monosakkarider (fruktose, som for eksempel findes i artiskok, asparges, frugt fra dåse, honning, pære, juice, tørret frugt, vandmelon, æble)

A – & (and)

P – polyoler – (sukkeralkoholer og ender ofte på –ol, som i Isomalt, Mannitol, Maltitol, Sorbitol og Xylitol. Findes for eksempel i sukkerfri pastiller og tyggegummi, avokado, brombær, kirsebær, blomkål, svampe)

Low FODMAP diæten går ud på at begrænse eller helt udelukke bestemte kulhydrater fra kosten i en periode på fire-otte uger.

Nogle gange er det mængden af et bestemt kulhydrat, der giver symptomer, så derfor kan det være nok at begrænse nogle fødevarer, mens andre helt må udelukkes, da de har et meget højt indhold af FODMAPS.

Efter udelukkelse genintroduceres en FODMAP kategori af gangen.

Der forskes stadig i diæten, og der opdages hele tiden nyt. Det australske universitet Monash University er førende indenfor analyse af FODMAPS i fødevarer og har udviklet en app, der hele tiden er opdateret, og giver et godt overblik over de forskellige FODMAPS i fødevarerne.

Appen kan downloades i appstore eller via googleplay for et beskedent beløb.
Du kan læse mere her: https://www.monashfodmap.com/

Appen inddeler fødevarernes indhold af FODMAPs i rød, gul og grøn kategori – ligesom et lyskryds – og tester fødevarerne ift. australske normalmængder. Det betyder, der kan være kulturelle forskelle og det er derfor vigtigt at være opmærksom på den mængde, der kan indtages af den enkelte fødevare.

Denne side er mit bud på nogle opskrifter, der vækker glæde – også hos mennesker, der ikke har behov for at spise efter diæten – og det gør bare hverdagen lidt nemmere, at der ikke skal laves flere slags mad.

Og det er det, det handler om – at gøre hverdagen nemmere. For FODMAPs kan være svære at overskue,

Når jeg på siden angiver en opskrift til at være LowFodmap og Fodmapfree gælder det derfor for den mængde, der svarer til en portion.

F.eks. i en opskrift med Cantaloupe melon, er melonen angivet som Fodmapfri når mængden, der indtages, ikke overstiger 90g – derfor er der 180g i en opskrift til 2 personer.

Ved de opskrifter, der ikke er LowFodmap ift. diæten, angiver jeg, hvilken fødevare, det drejer sig om.

Da denne side er et hobbyprojekt, kommer opskrifterne med den hastighed min hverdag tillader det.

God fornøjelse.