“Rør blot ikke ved min gaaaamle jul” lyder teksten i “Sikken voldsom trængsel og alarm”.
Alligevel vil jeg gerne introducere julekål uden mavepine, version 1.
Her er basiskålen, spidskål istedet for rødkål og så har jeg tilført jumborosiner og mandler for at lægge mig tæt på julestemningen. Hvis du er til det, kan du sagtens drysse lidt kanel i også, så bliver den ekstra julet.
Den behøver ikke erstatte den traditionelle rødkål, men den kan måske få en lille plads ved siden af på julebordet, så der er mulighed for at være sød ved maven – så er den også sødere ved dig <3
Du skal bruge følgende:
1 spidskål, ca. 800 gram
100 g jumborosiner
100 g mandler
En spsk olivenolie
Saften fra ½ appelsin
Snit spidskål og mandler og bland det sammen med rosinerne, appelsinsaften og olivenolie. Tilføj evt. kanel for ekstra julestemning.
Hvis du spiser 1/4 del af portionen, er der ca. 260 kcal i en portion.
God appetit.