Opskriften giver mulighed for stor variation, blot ved at ændre bær eller frugt på toppen.
På billederne viser jeg kagen med blandet røde stikkelsbær og ribs og muffins med solbær. Disse bær er ikke LowFODMAP, men jeg reagerer ikke længere på dem (muligvis pga. disse) og vi har dem i haven, og så er det skønt at servere en kage med hjemmedyrkede bær.
Skal den være LowFODMAP venlig, så brug fx. hindbær eller jordbær eller frugt med lavt indhold af FODMAPS, det kan være banan, kiwi, appelsin eller ananas.
Du skal bruge:
Til 1 kage eller 12-14 muffins
300 g frugt eller bær
1 dl sukker
2 æg
200 gram sukker
1 dl rapsolie
200 g glutenfri mel (fx Urtekrams Universalbagemix)
1 tsk bagepulver
1/4 liter piskefløde (laktosefri efter behov)
Du skal gøre:
Lad bær og/eller frugt ligge nogle timer eller natten over i en deciliter rørsukker blandet med en skefuld vanillepulver.
Pisk æg og sukker til det skummer
Tilsæt olie
Bland mel og bagepulver i
Fordel dejen i fad eller muffinsforme og læg bær på til sidst.
Sæt kage eller muffins i ovn på 200 grader i 20-30 minutter. Hold øje med det, der er forskel på bagetid, hvis det er kage eller muffins.
Pisk fløden til skum og server.
Bon appetit.