Parmesansnacks
En nem og hurtig snack at tilberede og bruge som tilbehør til Quionasalat med appelsin og serrano.
Eller som snack til at tage med for at stille den værste sult.
Denne opskrift er ikke laktosefri, men laktoseindholdet i parmesan er lavt og derfor kan den indgå i en lowfodmap diæt, hvis snacken spises i små mængder, f.eks. 3 pr. måltid.
5 æggehvider
100 gram grønkål – gerne vendt i hvidløgsolie på panden
50 gram revet parmesanost
Det hele røres sammen i en skål og fordeles på en bageplade.
Bages ved 180 grader i varmluftovn i 20 minutter.
Skær eller klip ud i 25 stk.
Ca. 12 kcal pr. stk.
God appetit.
Grønkål er basisk, proteinrig og mættende.
Derudover indeholder grønkålen omega 3-fedtsyrer, antioxidanter og er rig på K-vitamin, som hjælper os til at optage kalk. Grønkål er også rig på A-vitamin og C-vitamin og indeholder gode mængder af både kalk og magnesium og fiberindholdet hjælper vores fordøjelse.